Fra det amerikanske landshold til AaB
Fra det amerikanske landshold til AaB
Chloe Gorman skifter til AaB Women
Af: Tobias Ashton
Chloe Allen Gorman fik i søndags sin debut for AaB Women da vi gæstede Brøndby IF. Det skete da hun kom ind fra 2. halvlegs start.
Den amerikanske forsvarsspiller kommer fra den israelske klub ASA Tel Aviv og har også tidligere repræsenteret Estoril Praia i Portugal.
Derudover har Chloe også repræsenteret det amerikanske futsallandshold. Chloe beskriver sig selv således:
“Jeg er forsvarsspiller og har spillet både som midterforsvarer og wingback. Mine styrker er min erfaring, tilstedeværelse og forståelse for spillet.”
Chloes baggrund i futsal har også givet hende nogle kompetencer, der blandt andet er medvirkende til, at hun er god til at træffe hurtige beslutninger på banen – noget der skal komme AaB til gode.
“Futsal er en høj-intensitetsversion af fodbold, og det gør, at man træffer hurtige beslutninger og spiller i et højere tempo i længere tid.”
Læs også: Hjælp med at pynte vores bus
Debuten lod ikke vente på sig
Debuten lod heller ikke vente på sig for Chloe, der ankom til klubben i ugen op til kampen. Allerede ved begyndelsen af anden halvleg fik hun sit første indhop.
“Jeg synes, vores hold viste meget hjerte. Vi vidste, at kampen ville være udfordrende, og alle gav en indsats. Vi skabte muligheder mod et af de bedste hold”, udtaler Chloe.
Selvom Chloe kun har været i Danmark i ganske kort tid, synes hun, at medspillerne gjorde det let for hende at glide ind på holdet til søndagens kamp.
“Holdet gjorde det let for mig at gå ind i kampen og integrere mig i vores system. Selvom vi ved, at der er plads til forbedring, er vi godt på vej fra starten.”
Læs også: Abby Boyan scorer rundens mål i Gjensidige Kvindeliga – se det her
Ambitioner
Da snakken faldt på målsætninger for sæsonen, hæftede Chloe Gorman sig ved særligt to ting.
“Jeg ønsker at fortsætte med at lære og udvikle mig, samtidig med at jeg hjælper holdet med at forblive i Gjensidige Kvindeliga.”
Derudover pointerer forsvarsspilleren, at hun glæder sig til for alvor at komme i gang i den danske liga, som hun anser for at være meget anerkendt ude i verden.
Billetsalget er nu åben
Husk at vi lørdag d. 9. september kl. 17 tager imod FC Thy-Thisted Q på Aalborg Portland Park. Du kan allerede nu sikre dig billet til kampen. Tag alle med du kender under armen og få en hyggelig eftermiddag med god fodbold og derbystemning i topklasse. Ses vi?