Bliv partner med hjertet
Kvindeelitefodbold i Danmark er på en spændende rejse. Topresultater for landsholdet skaber optimisme og fans, og kvindekommissionen med Lykke Friis, Helle Thorning og Christian Stadil i spidsen, har sat ambitiøse mål.
I AaB har vi også ambitiøse mål. Vi har siden 2010 arbejdet intensivt og målrettet på at skabe de bedste pige- og kvindefodboldspillere i Danmark. Dette er lykkedes ganske godt, og vi har bl.a. udviklet over 15 spillere til ungdoms- og A-landshold. De er også en del af den talentmasse, som skal sikre vores målsætning om at forblive i Gjensidige Kvindeligaen.
Som Partner Med Hjertet er du med til at understøtte den rejse, vi er på, og sikre det niveauskifte, der skal til for at kunne spille på absolut højeste plan. Vi har derfor skabt et overskueligt og transparent partnerkoncept, hvor vi kan matche jeres muligheder og behov.