læs de seneste nyheder om aab

Skal dit firmalogo rundt i hele landet?

29. august 2023

Skal dit firmalogo rundt i hele landet?

29. august 2023

AaB Women søger nye sponsore der har lyst til, at få deres logo på vores nye holdbus eller på anden vis dekorere vores nye bus.

I søndags spillede vi vores første kamp i sæsonen i Brøndby. Det betød selvfølgelig, at holdet skulle transporteres hele vejen fra Nordjylland til den københavnske Vesteregn. I denne sæson har vi fået glæden af at kunne bruge AaB holdbussen til vores udebaneture. Men den er lidt kedelig som den er lige nu synes vi selv.

Vi er AaB Women og når vi er på farten, vil vi bemærkes!

Skal dit firmalogo på holdbussen?

Som du muligvis har bemærket, mangler bussen en visuel opgradering for at stå helt skarpt. Dette er en opgave, hvor du kan bidrage, da dit firma i denne sæson har en unik mulighed for at placere jeres firmalogo på bussen eller endda komme med kreative ideer til, hvordan vi kan dekorere holdbussen og skille os ud, når vi kører ud på de danske veje.

I denne sæson skal vi køre de danske landeveje tynde. Derfor er vi på udkig efter virksomheder og andre interesserede, som har lyst til at få deres logo vist på holdbussen. Dette vil give dit firmalogo mulighed for at blive eksponeret i alle hjørner af Danmark

Læs også: Pressemeddelelse

Kontakt

Har du lyst til at høre mere om muligheden for at blive sponser for AaB Women og få dit logo på holdbussen? Så kan du kontakte os og høre mere om mulighederne for et partnerskab mellem dit firma og AaB Women.