AaB’er scorer rundens bedste mål
AaB’er scorer rundens bedste mål
Abby Boyans tordendrøn er kåret til rundens bedste mål i Gjensidige Kvindeliga
Af: Tobias Ashton
Hvis du endnu ikke har set Abby Boyans reducering til 3-2, er du gået glip af noget. Vores amerikanske midtbanespiller havde nemlig en personlig god runde, da hun scorede begge AaB’s mål i Brøndby.
Selvom det første mål var flot og medvirkede til, at AaB gik ind i anden halvleg med fornyet selvtillid, er det umuligt ikke at blive fortryllet af det andet mål.
Denne opfattelse deles også af juryen, der er ansvarlig for at vælge rundens bedste mål. Som et resultat er målet blevet udnævnt som det bedste mål i den første runde af Gjensidige Kvindeliga.
Stort tillykke med kåringen, Abby!
Læs også: Kampreferat Brøndby IF ude
Selvom det ikke blev til point på den københavnske vestegn, er der dog fornyet tro på tingene i Aalborg. Vi glæder os derfor helt vildt til at få revanche i landets bedste række, når vi på lørdag drager mod Kolding for at spille vores 2. runde kamp.