læs de seneste nyheder om aab

Kampreferat: Brøndby IF ude

27. august 2023

Kampreferat: Brøndby IF ude

27. august 2023

Gode takter, flot moral og et gudemål var ikke nok i Brøndby

Af: Tobias Ashton

Brøndby IF 4-2 AaB Women
Målscorer for AaB:
Abby Boyan (45′, 58′)

Søndag eftermiddag spillede vi ude mod Brøndby IF, og det skulle som forventet vise sig at være en svær opgave.

I første halvleg kom AaB Women allerede bagud efter syv minutter, da Brøndbys Sofie Thrane Horneman bragte hjemmeholdet foran 1-0. Fire minutter senere øgede Brøndby deres føring til 2-0, da hjemmeholdets Linnea Louise Borbye scorede. I de indledende minutter demonstrerede AaB’s nye målmand, Trine Gaur, også sin værdi ved flere lejligheder med nogle fremragende redninger.

Efter en lidt vanskelig start fik AaB bedre styr på spillet og begyndte at lægge pres på modstanderne. I denne periode ramte AaB eksempelvis stolpen med et skud. Men efter 40 minutter scorede Sofie Thrane Horneman sit andet mål og Brøndbys tredje, da de udnyttede en kontramulighed, til trods af at minutterne inden havde lagt et godt pres på Brøndbys banehalvdel.

Læs også: Abby Boyan scorer rundens mål

Dog formåede AaB Women at score sit første mål i denne sæsons Gjensidige Kvindeliga dybt inde i dommerens tillægstid. Abby Boyan scorede på en ripost efter et hjørnespark.

Anden halvleg fortsatte i det momentum, AaB havde tillagt sig i slutningen af første halvleg. Indenfor de første fem minutter misbrugte Thea Rhode en 1 mod 1 chance, og minuttet efter hamrede Karoline Petersen skuddet på overliggeren.

Efter ti minutter scorede Abby Boyan en kandidat til rundens mål, da hun tordnede bolden op i krydset.

Den gode moral fortsatte halvlegen ud, men i takt med at holdet løb tør for kræfter, scorede Brøndby til 4-2.

I næste runde spiller vi igen ude, hvor vi gæster Kolding IF. Kampen spilles den 2. september klokken 13:00 på Autocentralen Park i Kolding.