Tilskuerinformation til søndagens kamp mod FC Nordsjælland


Tilskuerinformation til søndagens kamp mod FC Nordsjælland
På søndag går det igen løs, når AaB Women skal forsøge at ride videre på den bølge sejren over FC Thy-Thisted Q gav i sidste weekend. Det bliver dog ikke nogen let opgave, når FC Nordsjælland gæster Aalborg Portland Park. For at gøre tilskueroplevelsen bedst mulig, samler vi her nogle af de vigtigste informationer for at gøre din kampdag så behagelig som mulig:
Dato og tidspunkt: Kampdagen er lige om hjørnet, og dørene åbner klokken 12. Så sørg for at komme i god tid for at få den bedste plads på stadion. Der er kampstart klokken 13.
Indgangsveje: For at komme til stadion skal du bruge indgangen fra Kastetvej. Hvis du kommer fra Annebergvej, er det blot en kort tur om på den anden side af stadion.
Parkering og transport: Vi har desværre begrænset parkering omkring stadion, så vi anbefaler, at du overvejer alternative transportmuligheder. Heldigvis er der gode busforbindelser, der bringer dig tættere på kampen. Dette er en miljøvenlig og bekvem måde at komme til og fra stadion på.
Gratis offentlig transport med NT: Hvis du har en gyldig billet til kampen, gælder den også som billet i NT’s busser og NJ’s blå tog på samme dag som arrangementet.
Sædepladser: Vores kampdag finder sted på Compleatribunen, hvor pladserne er unummerede. Dette betyder, at du har frihed til at vælge den plads, der passer bedst til dig. Så find din favoritudsigt og gør dig klar til en spændende kamp!
Boder: Der vil være en bod åbent inde på stadion, hvor du kan få stillet din sult og slukket din tørst.
Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, så tøv ikke med at kontakte en af vores frivillige. Du vil finde dem både udenfor og indenfor stadion. Vi glæder os til, at vi sammen forhåbentligt kan hjælpe AaB Women med at hente tre vigtige point.
Læs også: Centrica Energy bliver ny hovedsponsor i AaB Women

Den Rene Linie sikrer alle gratis adgang til kampen
Har du endnu ikke skaffet en billet til kampen så frygt ej – vi har stadigvæk plads til dig. Den Rene Linie erkampsponsor til søndagens kamp og takket være dem kan du lige nu hente din billet til kampen – ganske gratis.
Alt du skal gøre er at bruge rabatkoden “denrenelinie”, når du skal til at betale inde på billetsiden. Ses vi? Det håber vi på, at vi gør
