læs de seneste nyheder om aab

“VI SKAL VÆRE MERE PÅ BOLDEN” – NÅR SUNDBY KOMMER PÅ BESØG

13. april 2022

“VI SKAL VÆRE MERE PÅ BOLDEN” – NÅR SUNDBY KOMMER PÅ BESØG

13. april 2022

Morgendagens modstander, Sundby Boldklub, er kommet rigtig godt fra start i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationen, med 2/2 sejre. De har formået at finde vej til netmaskerne seks gange og lukket en enkelt ind. Så det bliver en svær modstander vi tager imod, men ikke en umulig opgave.

Vi har i de to første kampe vist noget flot defensivt spil, samtidigt med noget flot presfodbold. Tingene og de indbyrdes forståelser vokser og vokser, og som Peter nævnte i gårsdagens video, så vokser spillerne også med ansvaret til træningerne. Det er det som vi skal tage med ind i kampene og fastholde den moral som spillerne viser.

Det der bliver vigtigt for os imod Sundby er, ”at vi kan forsøge at være så meget på bolden som muligt”, men også forsøge ”at nedbryde deres spil”. – Peter Pedersen

Om de pånævnte situationer bliver aktuelle, finder vi ud af når kampen fløjtes i gang, torsdag d. 14.04.22 kl. 14:00, på Hornevej 2, 9220 Aalborg Øst.

Hvis du/I ønsker at se hvordan kampen kommer til at ende, så kom da på stadion og støt op omkring holdet – det vil de helt sikkert sætte stor pris på.

Billet: https://bit.ly/3JqoOLf
Stream: https://bit.ly/37a2MPV 

#AabKvindeElitefodbold #AAB #ViErAAB #ViErStærkereSammen