Støt Team Thomas “Zjakalen” Riddersholm og Dan “Rex” Kristensen til Spinning Grandprix 2024
Støt Team Thomas “Zjakalen” Riddersholm og Dan “Rex” Kristensen til Spinning Grandprix 2024
Det første hold til dette års spinningevent består ingen ringere end Thomas “Zjakalen” Riddersholm og Dan “Rex” Kristensen. De bliver dermed det første ud af ti hold, der skal repræsentere AaB Women til Spinning Grandprix 2024.
Foruden at være aktiv på cyklen skal “Zjakalen” også være konferencier til arrangementet. Den dobbeltrolle kommer “Zjakalen” til at tage i stiv arm.
“Som en dedikeret AaB-fan er jeg begejstret for at se damernes hold i den bedste række. Mit bidrag til Spinning Grandprixet er at starte op med de første 5-10 minutters cykling og derefter fungere som konferencier for at skabe en fantastisk stemning”, udtaler “Zjakalen”.
Teamet går efter at vinde, og derfor har man allieret sig med Dan “Rex” Kristensen.
“Jeg har også allieret mig med Dan Kristensen, ægtefællen til Stine Rex, en dygtig spinningsinstruktør, som vil kæmpe for sejr mod Stine Rex under dette arrangement,” uddyber “Zjakalen.
Der er derfor lagt i kakkelovnen til en intens fight, når Spinning Grandprix løber af staben d. 15. marts i Aalborg Storcenter.
Du kan støtte Team Thomas “Zjakalen” Riddersholm og Dan “Rex” Kristensen
Det er muligt at støtte ved at give et beløb pr. kørt kilometer eller et fast beløb. Læs mere om hvordan du støtter her, hvor det også muligt at downloade blanketten for at blive sponsor.
Pengene går til at udvikle kvindeidrætten i Aalborg