OB Q siden sidst
OB Q siden sidst
I denne artikel tager vi et blik på, hvordan det er gået OB Q siden sidst vi mødte dem.
Der er sket meget for OB Q siden vi mødte dem sidste år i kvalifikationsrækken. Siden vi i sidste sæson havde fornøjelsen af at slå OB Q både ude og hjemme, er der sket store organisatoriske omvæltninger for OB eller som det hed den gang Odense Q.
Fra Odense Q til OB
Efter en lykkelig afslutning på kvalifikationspillet for AaB Women i sidste sommer, var det anderledes skæbne for Odense Q som endte på en 5. plads i kvalifikationspillet, hvilket betød de igen skulle spille 1. division efter sommerferien. Den 29. juni 2023 kunne Odense Sport & Event fortælle at man var kommet til enighed med et køb af Odense Q, som ville blive en del af OB. Købet betød blandt andet holdet ville blive omdøbt til OB Q, og de ville skifte hjemmebane til Nature Energy Park hvor OB’s herrehold også spiller.
Har taget 1. Divisionen med storm
OB Q endte på en overbevisende 1. plads i 1. divisionen efter fremragende præstationer. I 1. divisionens grundspil scorede OB Q 48 mål og lukkede 9 mål ind. OB Q endte med 33 point efter grundspillets 14 kampe, hvor det blev til 10 sejre, 3 uafgjorte og et enkelt nederlag. I grundspillet var OB Q’s topscorer Zoe Margaret Hasenauer som scorede 11 mål.
Uafgjort i første kamp
OB Q spillede i deres første kamp uafgjort mod B93, kampen endte 1-1. Det betyder at OB Q før vores kamp ligger på en delt trejde plads sammen med B93.