læs de seneste nyheder om aab

Nyt fra AaB Kvinde Elitefodbold december 2020

1. december 2020

Nyt fra AaB Kvinde Elitefodbold december 2020

1. december 2020

Sæsonen i Gjensidige Kvindeligaen fik en brat afslutning, da der blev indført skærpede Corona restriktioner i en række nordjyske kommuner. Det betød, at FC Thy Thisted og Fortuna Hjørring ikke kunne afvikle deres kampe. Derfor besluttede DBU, at de sidste to spillerunder i turneringen blev udsat til foråret.

Det betød desværre også, at vores kamp mod Brøndby på Aalborg Portland Park blev aflyst. Vi kender endnu ikke spilletidspunktet for de udsatte kampe, men vi håber det er muligt at afvikle kampen mod Brøndby på Aalborg Portland Park som oprindelig planlagt.

Pigerne går nu på en velfortjent vinterpause, så de kan få restitueret, og være helt klar, når forberedelserne til foråret starter d. 4. januar.

I vinterpausen bliver der også arbejdet med at sammensætte truppen til forårets vigtige kampe. Vi skal have en trup, der kan sikre, at vi også spiller i Gjensidige Kvindeligaen efter sommerferien.

Samtidig arbejdes der på at forlænge de sponsorater, der har udløb til nytår, og lave aftaler med nye sponsorer. Vi håber I alle fortsat vi bakke op om vores projekt. Det er helt afgørende for om AaB og Aalborg skal have et hold med i den bedste kvindeliga.

Også i netværket har vi været ramt af Coronarestriktionerne, og har derfor måtte ændre møderne i efteråret til at foregå online, hvilket har fungeret rigtig fint. Årets sidste møde afholdes som virtuel fredagsbar d. 18. december kl. 14.00.

Vores frivillige har ydet en kæmpe indsats i forbindelse med afviklingen af vores hjemmekampe, og det vil vi gerne takke dem for med lidt julehygge på Hornevej d. 15. december.

Til sidst vil vi gerne lige orientere lidt om resultaterne i vores ungdomsafdenling. Alle vores hold fra U13 til U18 spiller i den bedste række, og klarer sig flot. Alle hold ligger i den bedste halvdel af deres rækker, og lige nu ligger både U14 og U16 på førstepladsen. Der er dejligt at se, at der laves et flot stykke arbejde på alle holdene, hvilket lover godt for fremtiden.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.