læs de seneste nyheder om aab

Kaptajn forlænger med AaB

26. august 2023

Kaptajn forlænger med AaB

26. august 2023

Af: Viktor Boye

Et forsvar, der må siges at have mistet profiler, ser nu ud til at være blevet forstærket, da Cille Holst vælger at skrive under på en ny kontrakt, der holder hende i klubben i den kommende sæson.

Forsvarsgeneralen ser nu frem til en sæson, hvor presset er endnu højere, da hun nu skal prøve kræfter med den bedste række i dansk kvindefodbold. Selv udtaler hun:

”Det betyder utroligt meget for mig, at vi igen spiller i den bedste liga. Jeg har været med på rejsen længe, og ambitionerne har altid været at spille mod de bedste hold.”

Cille Holst præsenteres på Aalborg Portland park.

Nyudnævnt kaptajn

Overvejelserne har været store, men det ser altså nu ud til, at det bliver Cille Holst, der skal bære anførerbindet i sæsonåbneren på udebane mod Brøndby. Hendes allerede vigtige rolle i truppen ser dermed ud til at være i en fornyet version op mod sæsonstarten.

For Cille har både kontraktfornyelsen samt udnævnelsen bragt ny glæde og ild til at bidrage i denne kommende sæson.

”Jeg er rigtig glad for at fortsætte i Aab og føler, at klubben tror på, at jeg kan bidrage til holdet i den bedste liga. Aab er et sted, hvor jeg føler, at jeg udvikler mig som fodboldspiller, men også som menneske, hvilket især har været med i overvejelserne ift. min forlængelse.”

”Vi skal spille hver kamp som en finale”

Cille Holst virker også godt til at være klar over, at sæsonen kommer til at være krævende på en helt ny måde, og at succes vil kræve en indsats fra øverste hylde på tværs af hele truppen.

Cilles ambitioner for klubben er høje, ligesom hendes personlige aspirationer. Selv håber hun på at kunne forblive i den bedste række, men ser på samme tid også holdet som underdogs til den kommende sæson.

”Vi skal være den bedste version af os selv, og Aab er kun på vej frem, når det handler om kvindefodbold. I sæsonen er vi underdogs, og vi er heller ikke det hold med mest erfaring, når det kommer til kampe mod de helt svære hold.”

AaB Women spiller deres sæsonåbner ude mod Brøndby søndag d. 27 klokken 14.

Skal du være partner i klubben?

Er din virksomhed interesseret i at blive en stolt sponsor af AaB og dermed støtte elitefodbolden for kvinder i Nordjylland? I den kommende sæson vil vores kampe blandt andet blive distribueret på landsdækkende tv. Det giver jer en fantastisk mulighed for at få eksponering for tusindvis af tilskuere på tværs af landet.

Læs mere om mulighederne her og bliv en del af den spændende rejse. Sammen skaber vi en stærk forbindelse mellem din virksomhed og AaB Kvindeelite, samtidig med at vi fremmer og udvikler kvindefodbolden for Hele Nordjyllands Hold!