Canadisk bomber fornyer med AaB
Canadisk bomber fornyer med AaB
Kathryn Harvey har forlænget med AaB. Den unge canadier scorede i foråret 8 mål for AaB og var dermed en afgørende faktor for, at oprykningen til landets bedste fodboldrække lykkedes.
AaB har formået at forlænge med den unge angriber, som har udgjort en vigtig del af holdets offensiv. Kathryn Harvey havde en bragende sæson, som medførte en andenplads blandt rækkens topscorere, hvor hun sluttede med henholdsvis 8 mål og en assist.
Kathryn har utvivlsomt været en bærende kraft i forårssæsonen, både på og uden for banen, og hun kommer ligeledes til at spille en vigtig rolle for truppen i den kommende sæson, som byder på fodbold i Danmarks bedste række.
Tilfreds trænerstab
Også trænerstaben er begejstrede for at have Kathryn tilbage i truppen, hvortil cheftræner Claus Bech udtaler således:
”Kathryn har en høj arbejdsindsats både på træningsbanen og i kampsituationer, som vil tilføre holdet det, vi har brug for. Hun indgår sig godt socialt i truppen og har et enormt ambitiøst mindset. Kathryn er en meget ideel signing, da vi ved, hvad vi får i hende”.
Kathryn havde i særdeleshed en finger med i spillet i AaB’s successæson, der sendte dem videre til den bedste række i dansk kvindefodbold. Som også Claus Bech udtaler:
”Kathryn holder truppen samlet og er en af de absolutte bærende kræfter. Hun har fået et navn i Danmark, og nu skal hendes niveau løftes til det næste niveau”.
Glæder sig over fornyelse
Kathryn selv glæder sig over muligheden for at fortsætte sin karriere, med endnu en sæson i klubben. Selv mener hun, at den kommende sæson vil give hende muligheden for at fremvise hendes kompetencer, samt hjælpe holdet til nye højder.
Hun udtaler selv:
”I’m super excited and proud to be signing with Aab again. Helping the team get promoted last year is one of my favorite football memories and I am looking forward to creating more in this upcoming season”.
Denne sæson kommer utvivlsomt til at være en ny tærskel for holdet at overkomme, hvorfor alle etablerede spillere kommer til at spille en vigtig rolle. Kathryn selv håber på at udgøre en vigtig rolle i den offensive ende, samt tage en tørn i defensiven.
Kathryn Harvey er en spiller, der både bringer mål, fart og en meget ambitiøs arbejdsindstilling til truppen og er ligeledes en afgørende spiller at have på plads. Dette kunne i sidste ende ikke have ladet sig gøre, havde det ikke været for klubbens sponsorer.
Skal du være partner i klubben?
Er din virksomhed interesseret i at blive en stolt sponsor af AaB og dermed støtte elitefodbolden for kvinder i Nordjylland? I den kommende sæson vil vores kampe blandt andet blive distribueret på landsdækkende tv. Det giver jer en fantastisk mulighed for at få eksponering for tusindvis af tilskuere på tværs af landet.
Læs mere om mulighederne her og bliv en del af den spændende rejse. Sammen skaber vi en stærk forbindelse mellem din virksomhed og AaB Kvindeelite, samtidig med at vi fremmer og udvikler kvindefodbolden for Hele Nordjyllands Hold!