AaB Women sender 3 spillere på landsholdstjeneste
AaB Women sender 3 spillere på landsholdstjeneste
Maja Baun, Petra Hoydal og Aisha Nantongo er udtaget til landsholdtjeneste for henholdsvis Danmark, Færøerne og Uganda.
Maja Baun på U23 landsholdet
Efter store præstationer i efteråret er Maja Baun for første gang blevet udtaget til det danske U23 landshold. I efteråret stod Maja på målet i 10 ud af vores 14 kampe i Gjensidige Kvindeligaen, hvor hun lavede den ene fremragende redning efter den anden. Efter Majas flotte efterår har U23 landstræneren Jan Michaelsen udtaget hende til 2 venskabskampe i slutningen af februar. Det danske U23 landshold møder først det hollandske U23 landshold torsdag den 22., og dernæst det svenske U23 landshold søndag den 25. februar.
Petra Hoydal udtaget for Færøerne
Petra Hoydal er blevet udtaget til det færøske landshold. Petra har før været udtaget til det færøske kvindelandshold, men har måtte mælde fra grundet en skade. I løbet af efteråret fik Petra spillet sig ind på holdet og endte med, at få spilletid i de sidste 7 runder af efterårssæson. Færøerne skal i denne landsholdspause spille 2 venskabskampe mod Malta og Albanien, hvor Petra kan få sin debut.
Aisha Nantongo og Uganda til African Games Accra 2023
Aisha Nantongo er udtaget til at skulle repræsentere Ugandas U20 landshold i African Games. Uganda skal som udgangspunkt spille 3 gruppekampe, og derefter hvis det lykkedes dem at gå videre fra gruppen spille knockoutkampe. I Ugandas gruppe møder de Ghana, Tanzania og Etiopien. Turneringen spilles fra 8. til 24. marts.
Vi ønsker Maja, Petra og Aisha alt held og lykke!