AAB KVINDER DRAGER TIL FYN – “TÅLMODIGHED ER ESSENTIELT”
AAB KVINDER DRAGER TIL FYN – “TÅLMODIGHED ER ESSENTIELT”
AaB Kvinde Elitefodbold skal en tur til Fyn, når man på lørdag skal spille ude imod OdenseQ, ved Marienlystcentret kl. 14.00. En kamp hvor man skal ud og jagte de første 3 point i Gjensidige Kvindeliga Kvalifikationsspillet.
I forårspræmieren blev det desværre til et smalt 0-1 nederlag, da AGF gæstede AaB’s Anlæg lørdag d. 26.03.
Chancemæssigt stod AGF for de fleste afslutninger (primært fra distancen), men selve antallet af kreeret store chancer inde i feltet var ligeligt fordelt – og med det rette held kunne vi også have sat et mål ind.
Det er netop de positive ting fra AGF kampen vi skal medbringe til den kommende kamp imod OdenseQ, og arbejde videre som hold & team. Denne gang er det dog i Odense at kampen skal afvikles- hvor OdenseQ plejer at være særdeles dygtige til at spille i egen “hule”.
Cheftræner, Peter Pedersen, fortæller kort hvad han anser som essentielt i den kommende kamp:
– Vi skal forsøge at arbejde videre med vores boldbesiddelse og forsøge, at fastholde bolden så meget som muligt- og håbe på at OdenseQ bliver trætte til sidst, og derved udnytte evt. chancer.
Lørdagens kamp mod OdenseQ sparkes i gang kl. 14.00 på Marienlystcentret.
Hvis du ikke ved hvad du skal på lørdag, og påtænker at foretage en dejlig køretur i det danske land, så kør da endelig forbi Odense og støt op omkring holdet.
Link til stream: https://bit.ly/3uIpPsY
#AabKvindeElitefodbold #AAB #OdenseQvsAAB #ViErStærkereSammen #WeAreAAB