læs de seneste nyheder om aab

AaB skriver kontrakt med målfarlig angriber fra Bulgarien

12. august 2020

AaB skriver kontrakt med målfarlig angriber fra Bulgarien

12. august 2020

AaB har fået sig endnu en forstærkning til truppen med sikringen af den 23 årige bulgarske angriber Evdokia Popadinova. 

Evdokia fik allerede som 16-årig debut på det det bulgarske landshold, og som 19 årig tog hun til England, hvor hun blev hentet til Bristols akademi. Gennem opholdet i Bristol sikrede hun sig en kontrakt med London Bees, der på daværende tidspunkt spillede i den næstbedste engelske række. 

Endnu et eventyr lokkede dog, så efter en sæson i London endte Evdokia i USA, hvor hun de seneste år har spillet for Florida Gulf Coast University, mens hun har færdiggjort sin uddannelse.

AaB´s sportschef David Nielsen udtaler:

”Evdokia Popadinova er en spændende spiller med et internationalt snit, der bl.a. er blevet kåret til “Bulgarian footballer of the year” 4 år i træk, og hun er derfor en spiller, som vi forventer os meget af. 

Som type er Evdokia teknisk dygtig, en fremragende afslutter og har en evne til at befinde sig på de rigtige steder, hvilket gør hende yderst målfarlig”.

Selvom Evdokia er en relativ ung spiller, så har hun masser af erfaring fra højeste niveau, og vi ser hende som en markant forstærkning af vores hold, hvor konkurrencen vil blive skærpet yderligere, men dette er også en del af gamet, hvis vi som hold, trup og klub skal spille med på det niveau, hvor vi ønsker at være med fastslår David Nielsen.