AaB forlænger med Elisabeth Skall og Petra Hoydal
AaB forlænger med Elisabeth Skall og Petra Hoydal
AaB forlænger med Elisabeth Skall og Petra Hoydal, der den forgangne sæson var med til at sikre klubben oprykning til Gjensidige Kvindeliga.
Elisabeth Skall – en profil i foråret
AaB forlænger med midtbanespilleren Elisabeth Skall. Elisabeth var en stor del af det hold der sikrede klubben oprykning til Gjensidige Kvindeliga. Elisabeth fik i foråret spilletid i alle ti kampe hvor det blev til 1 mål og 2 assist. AaB for dermed glæden af endnu sæson med Elisabeth Skall, som har været i klubben siden hun spillede U13.
Den kommende sæson er første Elisabeth spiller i Gjensidige Kvindeligaen og dette balancere hun mens hun går på gymnasiet. Elisabeth siger selv om det at være fodboldspiller samtidig med at studerer.
“Der er altid aktiviteter om aftenen før en kamp man selvfølgelig giver afkald på, men synes ikke det er noget jeg tænker meget over eller som berører mig.”
Balancegang mellem fodbold og studie
Begejstringen er stor for Elisabeth til at spille videre i AaB, da det logistisk giver mulighed for at kunne balancere fodbold og studier for nordjyden. Elisabeth fortæller til slut hendes mål for den kommende sæson.
“Det er helt klart at udvikle sig og gøre det så godt man kan. Samtidig få nogle oplevelser selv og med holdet i forhold til, at spille mod de bedste”.
Elisabeth udstråler dedikation og glæde for fodbold. Sportschef Morten Fals udtaler begejstret, “Hun kommer til at levere hver eneste gang, og vi ser frem til at se Elisabeth i ligaen.”
På billedet ses Elisabeth med personalet fra Pier 5 hotellet, som overværede kontraktunderskrivelsen.
Petra Hoydal – Fra Akademi til Gjensidige Kvindeliga
Petra, et af vores egne lovende talenter, er en af mange spændende unge talenter, som vores talentafdeling producerer. Trænerteamet og staben har leveret stærkt arbejde, men det er pigerne på banen, der virkelig gør en forskel. Petra er allerede et pejlemærke for de kommende talenter. Petra underskriver her sin første professionelle kontrakt som fodboldspiller.
Træner Julie Madsen siger således om Petras nye kontrakt:
“Kort sagt fortjener Petra en kontrakt, fordi hun er en mega talentfuld fodboldspiller. Jeg har kendt Petra i mange år fra min tid i AaB, og der har aldrig været tvivl om, at Petra vil blive en stor fodboldspiller – og dette fik jeg bestemt kun bekræftet, da jeg kom tilbage til AaB som træner. Her begyndte Petra at træne med førsteholdet, og det behøvede ikke et geni at se, at det var her Petra hørte til, hvilket også blev bekræftet, da hun kom ind i sidste kamp mod AGF, hvor hun gjorde en kæmpe indsats.”
Julie Madsen påpeger hvad det er Petra især kommer til at kommer til at bidrage med på banen.
“Petra er en utrolig intelligent spiller, som både er dygtig med bolden offensiv, men også virkelig stærk defensiv. Hun kommer til at have en enorm betydning for holdet denne sæson”
Læs også: Skal du spille Jyllandsserie?
Sportschef Morten Fals udtrykker også sin begejstring for den nye kontrakt til Petra Hoydal.
“Petra sætter standarden for, hvad der skal til for at komme gennem nåleøjet og må være et pejlemærke for de næste i rækken”, slutter Morten Fals
Petra og Elisabeth er nu klar til at tage kampen op mod spændende modstandere i Gjensidige Kvindeliga. Vi glæder os til at se dem i aktion!
Skal du være partner i klubben?
Er din virksomhed interesseret i at blive en stolt sponsor af AaB og dermed støtte elitefodbolden for kvinder i Nordjylland? I den kommende sæson vil vores kampe blandt andet blive distribueret på landsdækkende tv, hvilket giver jer en fantastisk mulighed for at få eksponering for tusindvis af tilskuere på tværs af landet.
Læs mere om mulighederne her og bliv en del af den spændende rejse. Sammen skaber vi en stærk forbindelse mellem din virksomhed og AaB Kvindeelite, samtidig med at vi fremmer og udvikler kvindefodbolden for Hele Nordjyllands Hold!