læs de seneste nyheder om aab

Stillingsopslag: Holdleder for AaB Women

31. januar 2025

Stillingsopslag: Holdleder for AaB Women

31. januar 2025

Vil du være en del af et passioneret team og spille en vigtig rolle i at sikre, at alt det praktiske omkring vores hold kører som smurt? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye holdleder for AaB Women!

Om rollen

Som holdleder for AaB Women bliver du en central figur i dagligdagen. Du sikrer, at alt det praktiske omkring kamp- og træningsaktiviteter fungerer optimalt, og du bliver holdets “go-to-person” for både spillere og trænere.

Dine primære opgaver

  • Deltage ved både hjemme- og udekampe.
  • Pakke og klargøre bussen til udekampe samt håndtere de praktiske opgaver til hjemmekampe.
  • Holde styr på kamp- og træningstøj, herunder udlevering og indsamling.
  • Koordinere tøjvask med vores vaskeri i AaB.
  • Trykke logoer og sponsortryk på kamp- og træningstøj.
  • Arrangere transport og aftale buskørsel til udekampe.
  • Hente og medbringe forplejning til udekampe.
  • Være spillernes praktiske støtte og kontaktperson i dagligdagen.

Vi forventer, at du:

  • Er organiseret og detaljeorienteret.
  • Er fleksibel og klar til at tage fat, når det kræves.
  • Har gode kommunikationsevner og er imødekommende.
  • Har kørekort og kan transportere udstyr og forplejning.

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at blive en del af AaB Women og bidrage til holdets succes – både på og uden for banen.
  • Et spændende og dynamisk miljø med engagerede spillere og trænere.
  • Masser af oplevelser og et stærkt fællesskab.

Interesseret?

Send en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og din motivation for at blive holdleder for AaB Women.

📩 Send ansøgningen til: jack@aabkvindefodbold.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

AaB Women – Sammen står vi stærkere!